Der er endnu ikke skrevet noget større dansk biografisk værk om Karen Blixen. En række mennesker, som kendte og kom hos Karen Blixen efter hendes hjemkomst til Danmark i 1931, har skrevet erindringsbøger, som indeholder biografisk stof. Men de store biografier om forfatteren er alle skrevet af amerikanske kvinder.

EN FORTÆLLERS LIV
Den mest omfattende af de amerikanske biografier er Judith Thurman: Isak Dinesen. The Life of a Storyteller, 1982. Dansk udgave: Karen Blixen. En fortællers liv, 1983. Desuden udkommet i Brasilien, Finland, Frankrig, Italien, Norge, Polen, Spanien, Sverige, Tyskland.
Biografien er baseret på syv års research i Danmark og Kenya, læsning i Karen Blixen Arkivet på Det Kongelige Bibliotek og en lang række samtaler med mennesker, der har kendt forfatteren. På 600 sider gennemgår Judith Thurman detaljeret Karen Blixens liv, begyndende med en beskrivelse af hendes familieforhold. Bogens fire hovedafsnit hedder: Tanne. Tania. Isak Dinesen. Pellegrina. Judith Thurman trækker desuden linier mellem Karen Blixens liv og værker. Thurman ser Karen Blixens kunst som et univers, hvor der er skabt en sammenhæng, som ikke fandtes i hendes kaotiske liv.

Ballethistorikeren og forfatteren Parmenia Migel: Titania. The Biography of Isak Dinesen, 1967, er den allerførste biografi om Karen Blixen. Den er baseret på samtaler med Karen Blixen selv, og man kan derfor formode, at den i store træk giver det billede af forfatteren, som hun selv ønskede overleveret. Parmenia Migels biografi fremstiller Denys Finch Hatton som den store gengældte kærlighed, mens der er meget lidt om Bror Blixen. Afrika-tiden beskrives som det tabte Paradis, og i afsnittet om tiden i Danmark lægges vægt på Karen Blixens kontakter med danske og udenlandske kunstnere og litterater.

Lektor ved Boston University Olga Pelensky: Isak Dinesen. The Life and Imagination of A Seducer, 1991, bygger dels på de to foregående biografier, dels på interviews med folk i ind- og udland, som kendte Karen Blixen. Bogen er opdelt i kapitlerne: The Aristocrat. The Adventurer. The Author og har som motto et citat fra Blixens Afrika-breve. "When the design of my life is completed, shall I, shall other people see a stork?" Karen Blixen refererer her til børnefortællingen "Livets Veje", som indgår i Den afrikanske farm. Olga Pelensky fremstiller K.B. som en foregangskvinde for moderne kvinder, der tager sin skæbne i egen hånd og skaber sig verdensberømmelse.

I den danske litteraturforsker Tonni Arnold: Bror Blixen. En eventyrer, 1992, ser vi Karen Blixen fra en anden synsvinkel, idet den fortrinsvis bygger på research og interviews med Bror Blixen-Fineckes familie. Desuden har Tonni Arnold interviewet Bror Blixens nu afdøde, anden hustru, Cockie Birkbeck Hoogterp. Bogen er først og fremmest en biografi om Bror Blixen, men kommer naturligvis også ind på Karen Blixen og deres ægteskab. Ifølge Tonni Arnold er Karen Blixen meget gladere for Bror, end man har fået indtryk af i andre fremstillinger, og hendes forhold til Denys Finch Hatton problematiseres. Portrættet af Bror tegner en mand, som var tæt på gældsfængsel, men som holdt meget af Karen Blixen og viste sig forstående over for hendes maleri og skriveri. Bogen har desuden mange oplysninger om farmens drift og livet i Nairobi på Blixens tid.

ANDRE BIOGRAFISKE SKILDRINGER – læs mere her

Se også : Litteratur om forfatterskabet.