Jul på Rungstedlund

by

Kom og fejr julen på Rungstedlund. Vi åbner Karen Blixens gamle hjem om aftenen torsdag den 7. december og byder på en lækker traditionel julemiddag og masser af juleaktivitet.

Mød husets blomsterdekoratør på verandaen, lyt til direktørens fortælling om Blixens egen jul i stuerne og oplev Rosendahls juleudstilling oppe i Boganissalen. I Blixens eget køkken bager museets frivillige småkager til store og små. Redaktør Morten Vilhelm Keller og museumsinspektør Anne Sofie Tiedemann Dal præsenterer den nyligt udgivne bog om Blixens lillesøster “Ellen Dahl, Mols og litteraturen” i dokumentarudstillingen. Butikken bugner af kærlige julegaver og Blixens julepynt, og netop denne aften er der en særlig julerabat på 20 % på butiksvarer til vores gæster. Hele huset står juleklædt. Så kom og smag på julen på Rungstedlund. Vi glæder os til at se jer!

Foto: John Christensen

Køb billet inklusiv julemiddag kl. 17 her

Køb billet inklusiv julemiddag kl. 19 her