INTERVIEWS

“I don’t like to be interviewed” was Karen Blixen’s opening remark in an interview published in The New York Times Book Review, November 3 1957, and she went on: “That is like an examination and who can feel inspired when he is being examined!”

From the time of her first book publication in 1934 until a month before she died in 1962, Karen Blixen did, however, give about 150 interviews to Danish and foreign newspapers, radio and television. The majority of these interviews have been collected by Else Brundbjerg in the book Samtaler med Karen Blixen, 2000.

Karen Blixen seldom remarked on details in her tales, and she never made any revealing statements about her private life. Nevertheless, the many interviews help to shed light on Karen Blixen’s personality, literary interests and her view of Africa. She often talked about the difference between Danish and non-Danish reactions to her works, and she also commented on a number of social issues and values, as well as more general aspects of her storytelling.

EXCERPTS FROM THE INTERVIEWS:

1934 “Jeg vil være fri i min ytringsform – jeg dvs. Isak Dinesen – vil være fri i sin ytringsform. Han kender yderpolerne i litteraturen, den rent menneskelige, hvori Dostojevskij vel har ydet det ypperligste, og et værk som “Tusind og een Nat”, hvori forfatteren slipper jorden, og han vil have lov til at stå midt mellem disse poler”.
1935 “Jeg gentager, at dette (fortællingernes succes) intet er i sammenligning med det at føle, at man kan skrive. Jeg følte det, som kunne jeg pludselig flyve, som kunne jeg svømme på dybe vande”.
1937 “Se engang denne slægtsbog. Den handler om min familie gennem tre hundrede år. Men den fortæller os kun om mændene. Deres bedrifter og livsløb skildres omhyggeligt med de enkeltheder, vi nu kan samle. Om kvinderne står der intet, kun den tørre bemærkning om, at manden giftede sig med den og den dame”.
1942 “Et kunstværk skal ikke være et kunststykke. En kunstner skal dog have noget på hjerte”.
1946 “Manden kender ikke kvinderne lige så godt, som kvinden kender manden”.
1952 “I mine øjne har emancipationen ikke været en absolut lykke for kvinderne. Selvfølgelig var den nødvendig. De havde jo ikke noget valg. Tænk bare på en sådan ting, som at al industri jo før i tiden var på kvindernes hænder. De støbte lys, de spandt, de vævede osv. Men kvinden må aldrig give sig til at konkurrere med manden. Et samspil mellem kønnene er af overordentlig stor betydning.”
1954 “Og jeg tænker på et vers af Sophus Claussen, hvor han siger: “at når alting glipper er der trøst at øse, i tragedien, hos de store trøstesløse”. At der er trøst at øse, det synes jeg der er i allerhøjeste grad både med Chaplin og Hemingway”.
1959 “Men skæbne betyder ikke det samme for mig som for de fleste andre. Jeg ser ikke skæbnen for mig som en gud uden ansigt, for hvem mennesket må bøje sig i frygt og bæven. For mig ligger menneskets skæbne i samspillet mellem dets væsen og dets omgivelser. (…) Hvis Othello havde været gift med Cordelia, ville alt være gået anderledes. De kom ud for et sammentræf af omstændigheder, de ikke kunne magte. Af en sådan konflikt dannes en skæbne, og dermed tragedien”.
1962 “Ja, som oftest er fortællingen inspireret af virkeligheden, noget oplevet, men i fortællingen kan dette virkelige forklæde sig indtil ukendelighed, og det hører heller ikke altid til forfatterens egne idéer”.

The majority of the interviews given by Karen Blixen are published in Else Brundbjerg: Samtaler med Karen Blixen, 2000.