BREVE


BREVE FRA AFRIKA

I 1978 udgav Karen Blixen-forskeren Frans Lasson for Rungstedlundfonden en omfattende samling af Karen Blixens breve, skrevet under hendes sytten år som farmer i Afrika (1914-31) til familien i Danmark. Der er dog lakuner i brevvekslingen, som skyldes Karen Blixens periodiske ophold i Danmark, som sammenlagt udgjorde fem af de 17 år. Der er ikke bevaret nogle breve til broderen i perioden november 1928 til april 1931. Om der ikke er afsendt breve i den periode, vides ikke, men i 1929 boede Karen Blixen i lidt over et halvt år hos moderen på Rungstedlund.

Hovedparten af brevene er til broderen Thomas og moderen Ingeborg Dinesen, som begge besøgte Karen Blixen på farmen, Thomas Dinesen i længere perioder. Men der er også breve til søstrene Inger “Ea” de Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse, victorianisme og kønsmoral.

UDELADELSER
Udgivelsen af brevene skete i samarbejde med den i 1978 eneste levende af søskendeflokken på Rungstedlund, Thomas Dinesen, og Frans Lasson skriver i sin introduktion til brevene, at Thomas Dinesen ønskede enkelte sætninger og afsnit udeladt af hensyn til personer indenfor familiens snævre kreds.
Udeladt af samlingen er desuden næsten alle breve vedrørende økonomien i The Karen Coffee Company. Men ellers giver brevene, ofte uge for uge, et nærbillede af Karen Blixens afrikanske tilværelse.

Som Frans Lasson skriver i sin introduktion:”Vi hører om samarbejdet med sorte og hvide på farmen, om hendes nære forbindelse med den engelske koloni i Kenya, om sytten års kamp for at holde farmen gående, om den aldrig afbrudte kontakt med familien i Danmark, om hendes ægteskab og forholdet til de mænd, som sjæleligt og erotisk fik indflydelse på hendes skæbne, om det, der æstetisk og religiøst kom til at præge hendes livssyn. Men brevene har også en historisk interesse, som rækker ud over Karen Blixens person. Hun kom til Afrika samtidig med den sidste bølge af især engelske kolonisatorer i Kenya, men etablerede hurtigt et personligt, dybt engageret forhold til den indfødte befolkning, som var langt forud for hendes tid.”  Frans Lasson slutter sin introduktion med et udsagn af Karen Blixen: “Ingen er kommet mere blodig ind i litteraturen end jeg”. Breve fra Afrika bekræfter hendes ord.

Nogle breve vedrørende The Karen Coffee Company, som ikke er medtaget i Breve fra Afrika, kan læses i de første 40 sider af Kraftens horn. Myte og virkelighed i Karen Blixens liv, 1982, skrevet af Anders Westenholz, der er sønnesøn af bestyrelsesformanden for kaffekompagniet, Aage Westenholz, Karen Blixens morbror.

En hardback-udgave af Breve fra Afrika, 1996, og en paperback-udgave,1998, er suppleret med tre breve, som trykkes for første gang i fuld længde. Det ene er et brev fra februar 1920 fra Bror til Karen Blixen, hvori han foreslår hende skilsmisse. De to andre er fra 1922, skrevet af Karen Blixen til Brors søster Ellen af Kleen. I det første udtrykker Karen Blixen sin tvivlrådighed omkring Brors skilsmisseforslag og beder svigerinden om råd. I det andet giver Karen Blixen udtryk for, hvor vanskeligt hun vil være stillet i det lille, snævre og “sladderagtige” samfund, hvis både hun og Bror skal bo i Kenya efter skilsmissen.


BREVE 1931-62

I 1996 udgav Frans Lasson og Tom Engelbrecht Karen Blixen i Danmark. Breve 1931-62 i to bind, der tilsammen udgør næsten 1.300 sider. Bogen har en længere introduktion af Frans Lasson, som redegør for hovedtræk i Karen Blixens tilværelse i de 31 år, hun boede i Danmark efter hjemkomsten fra Afrika.

I modsætning til Breve fra Afrika, 1978, som kun optrykte Karen Blixens breve, får vi i denne udgave også breve til forfatteren fra slægtninge, venner, kritikere, forlæggere og andre læsere. Brevsamlingen giver således også et billede af en periode i dansk kulturliv og de miljøer, hvor Karen Blixen færdedes.

De mennesker, hvis korrespondance med Karen Blixen er optrykt i brevudgaven, falder i syv hovedgrupper:

FAMILIE OG SLÆGTNINGE
Bl.a. moderen Ingeborg Dinesen, søsteren Ellen Dahl, brødrene Anders og Thomas Dinesen, mostrene Mary Bess Westenholz (Moster Bess) og Karen Sass (Moster Lidda), morbroderen Aage Westenholz, Bror Blixen-Finecke.

VENNER OG VENINDER
Bl.a. Birthe Andrup, lensgrevinde Sophie Bernstorff-Gyldensteen (en halvkusine), Jytte Knipschildt, Else Reventlow, Steen Eiler Rasmussen (arkitekt og nabo), Clara Svendsen (Karen Blixens sekretær).

DANSKE FORFATTERE OG KUNSTNERE 
Bl.a.Thorkild Bjørnvig, Jørgen Gustava Brandt, Erik Clemmesen
Johs.V. Jensen, Frank Jæger, Otto Rung, Tage Skou-Hansen, Ole Wivel.

UDENLANDSKE FORFATTERE OG KUNSTNERE
Bl.a. Dorothy Canfield Fisher, John Gielgud.

DANSKE FORSKERE OG KRITIKERE
Bl.a. Hans Brix, Christian Elling, Aage Henriksen, Knud W. Jensen, Bent Mohn, Johannes Rosendahl.

VENNER OG BEKENDTE FRA AFRIKA 
Bl.a. Abdullahi Ahamed, Otto Casparsson, Farah Aden, Juma bin Muhammed, Kamante Gatura, Paul von Lettow-Vorbeck, Ingrid Lindström, Gustav Mohr.

DANSKE OG UDENLANDSKE FORLÆGGERE 
Frederik Hegel, Constant Huntington, Robert K. Haas.
Fordi korrespondancen omfatter så mange forskellige mennesker, giver de tilsammen et bredt indtryk af Karen Blixens liv i Danmark fra 1931. Den viser dels træk af Karen Blixens dagligdag enten på Rungstedlund eller i samvær med familie og nære venner. Dels de diskussioner, hun førte med andre kunstnere og kritikere om tidens litteratur og sit eget forfatterskab. Korrespondancen med digteren Thorkild Bjørnvig er et interessant supplement til hans beskrivelse af deres nære forhold i bogen Pagten, 1974. Brevvekslingen med gamle venner og bekendte fra Kenya viser, at Karen Blixen aldrig slap interessen og omsorgen for de mennesker, hun var knyttet til i Afrika-tiden. Endelig viser korrespondancen med forlæggere og Karen Blixens advokater, Erik Petri og Philip Ingerslev, hvordan hun tacklede praktiske forhold omkring sit forfatterskab og Rungstedlundfonden.