KRONOLOGI

Af Frans Lasson, 1997

1845 19. DECEMBER
Wilhelm Dinesen, Karen Blixens far, af gammel dansk landbo- og godsejerslægt, fødes på herregården Katholm i Jylland som den næstældste af otte søskende. Optages på Officersaspirantskolen i København 1863, oplever sammen med sin far, kammerherre A.W. Dinesen Danmarks nederlag i krigen mod Preussen 1864 og senere, som fransk officer, Preussens sejr i den fransk-tyske krig 1870-71 (skriver 1872 bogen Paris under Communen). Rejser „sjælesyg”, som han selv kalder det, til Nordamerika og lever 1872-74 som jæger blandt indianerne i Wisconsin. Vender pga. faderens sygdom hjem til Danmark, men prøver efter hans død et par år senere atter — denne gang uden held — at komme ud på slagmarken, nu som officer (på tyrkisk side) under den russisk-tyrkiske krig 1877-78. Lever resten af sine dage som godsejer i Danmark. Køber 1879 flere lystgårde omkring den lille nordsjællandske fiskerby Rungsted, deriblandt Rungstedlund (stedets gamle kro, hvor digteren Johannes Ewald boede 1773-75) og Folehave et par kilometer derfra. Skriver og udgiver flere bøger, dels under sit eget navn, dels under pseudonymet Boganis, bl.a. to bind Jagtbreve (1889-92), der stadigvæk står som klassikere inden for denne genre herhjemme.
1856 5. MAJ
Ingeborg Westenholz, Karen Blixens mor, fødes på herregården Matrup i Jylland som ældste datter af storkøbmanden, senere finansminister Regnar Westenholz (1815-66) og Mary Westenholz, kaldet Mamá (1832-1915), datter af den hovedrige københavnske forretningsmand, etatsråd A.N. Hansen, hvis hustru er engelskfødt, datter af en præst på kanaløen Guernsey.
1857 13. AUGUST
Mary Westenholz (Moster Bess), Ingeborg Westenholz’ søster, fødes på Matrup.
1859 18. APRIL
Aage Westenholz, Ingeborg Westenholz’ bror (senere civilingeniør, grundlægger af „Siam Electric Corp.” og formand for aktieselskabet The Karen Coffee Co.) fødes på Matrup.
1881 17. MAJ
Wilhelm Dinesen og Ingeborg Westenholz gifter sig og sætter bo på Rungstedlund, mens Mamá og Moster Bess flytter fra godset Matrup til Folehave ved Hørsholm. Matrup forbliver dog i familiens eje.
1883 2. APRIL
Inger Benedicte (Ea) Dinesen, Karen Blixens ældste søster, fødes på Rungstedlund.
1885 17. APRIL
Karen Christentze (Tanne) Dinesen fødes på Rungstedlund.
1886 25. JULI
Baron Bror von Blixen-Finecke, Karen Blixens halvfætter og senere mand, fødes på herregården Näsbyholm i Sydsverige som yngre tvillingesøn af stamhusbesidder, baron Frederik von Blixen-Finecke og hans hustru Clara von B.-F., søster til Danmarks største jordbesidder, lensgreve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs på Frijsenborg Slot, hvis mor er søster til Wilhelm Dinesens mor.
1886 13. SEPTEMBER
Ellen Alvilde (Elle) Dinesen, Karen Blixens yngste søster, fødes på Rungstedlund.
1887 24. APRIL
Denys Finch Hatton, Karen Blixens nærmeste ven i Afrika, fødes i London som 2. søn af Henry Stormont Finch Hatton, 13. jarl af Winchelsea og 8. jarl af Nottingham.
1892 9. AUGUST
Thomas Fasti Dinesen, Karen Blixens ældste bror, fødes på Rungstedlund. Wilhelm Dinesen bliver folketingsmand for Grenaa.
1894 8. MAJ
Anders Runsti Dinesen, Karen Blixens yngste bror, fødes på Rungstedlund.
1895 28. MARTS
Karen Blixens far hænger sig i det københavnske pensionat, hvor han plejer at bo, når Folketinget er indkaldt. Årsagen formodes at være et politisk nederlag oven på en langvarig depression, fremkaldt ved udsigten til total fysisk og åndelig invaliditet pga. en gammel, aldrig helbredt syfilis. 

Ingeborg Dinesen må nu, bistået af Mamá og Moster Bess, sørge for opdragelsen af de fem mindreårige børn på Rungstedlund. Døtrene går ikke i skole, men får en privatlærerinde, som — sammen med de kvindelige slægtninge — giver dem en noget spredt, på enkelte områder mangelfuld, men i øvrigt højt kvalificeret kulturel og sproglig undervisning. Savnet af en mandlig modvægt til hjemmets dominans af fromme, stærke kvinder ægger dog allerede i barndommen Karen Blixen til en tavs, men indædt opposition over for de ældres krav om respekt for borgerlige dyder som nøjsomhed, beskedenhed og en uplettet moralsk vandel, og den mødrene slægts unitariske kristendomsforståelse synes i hvert fald for Karen Blixens vedkommende at være faldet på stengrund. Alle tre døtre har kunstneriske anlæg, Ea og Elle mest på det musikalske område, mens Karen Blixen både tegner og skriver lige fra de tidlige barneår. Talrige hæfter med ungdommelige udkast til digte, skuespil og fortællinger er bevaret.

1899 Efter at avlsgården på Rungstedlund er brændt, bor Ingeborg Dinesen og hendes døtre et halvt års tid i Schweiz, hvor Karen Blixen går på en fransk skole og udbygger sit i forvejen omfattende kendskab til hovedsprogene (dog ikke tysk).
1902 Karen Blixen begynder at få regelmæssig tegneundervisning på frøknerne Meldahl og Sodes tegneskole i København, med den tanke at uddanne sig som maler.
1903 Rejser sammen med søsteren Elle og Moster Bess til en unitarisk kongres i Holland. Optages 30. november i forberedelsesklassen til Kunstakademiets kunstskole for kvinder i København.
1904 Går på Kunstakademiet. Besøger moderens familie i Skotland.
1905 Kommer til London for første gang. Bliver næstformand i Kunstnernes Elevforbund på Kunstakademiet.
1906 Optages på Kunstakademiets modelskole, men synes ikke at have benyttet sig af undervisningstilbuddet.
1907 Debuterer som forfatter (under pseudonymet Osceola) med fortællingen „Eneboerne”, trykt i tidsskriftet Tilskuerens augustnummer. En anden fortælling, „Pløjeren”, offentliggøres (under samme pseudonym) i oktobernummeret af tidsskriftet Gads danske Magasin.
1909 Fortællingen „Familien de Cats” offentliggøres i Tilskuerens januarnummer. Ingen af Karen Blixens ungdomsfortællinger vækker nogen opsigt, og hun taber pga. manglende opmuntring lysten til at skrive videre. Karen Blixen færdes i disse kunstnerisk magre år i en overklassekreds af jævnaldrende unge, centreret omkring Frijsenborg, og forelsker sig på et tidspunkt dybt, men ulykkeligt i halvfætteren, baron Hans von Blixen-Finecke, en tvillingebror til hendes senere mand. Han gengælder ikke hendes følelser, og forbindelsen med det adelige miljø afbrydes brat og for længere tid, da hun ikke vil risikere at møde Hans Blixen ved et besøg på en af de store gårde.
1910 Drevet af tomhedsfølelse og desperat rastløshed rejser Karen Blixen — sammen med søsteren Ea — til Paris i nogle måneder for at gå på en ny malerskole, men der kommer ikke noget ud af hendes bestræbelser.
1912 Vinterferie i Norge sammen med broderen Thomas og langt ophold i Rom, i selskab med hendes nærmeste ungdomsveninde, Daisy Grevenkop-Castenskiold, en af døtrene fra Frijsenborg. 23. december: Forlovelse med baron Bror von Blixen-Finecke fra Näsbyholm.
1913 De forlovede drøfter fremtidsperspektiver med både Aage Westenholz og deres fælles onkel Mogens Frijs på Frijsenborg. Bror Blixen rejser til Britisk Østafrika, der anbefales som fremtidens land for unge, initiativrige mennesker. Et nystiftet familieaktieselskab i Danmark, med Aage Westenholz som formand og et betydeligt kapitalindskud, hovedsagelig af Karen Blixens mødrene slægtninge, gør det muligt for ham at købe den svensk-ejede kaffefarm M’Bagathi, og trods hans ukendskab til såvel landbrug som bogholderi ansætter aktieselskabet ham som farmens manager — en fatal disposition. 2. december: Karen Blixen forlader Danmark for — via Napoli — at rejse ned til en ny tilværelse i Afrika.
1914 14. JANUAR
Karen Blixen ankommer med skib til havnebyen Mombasa og vies samme dag til Bror Blixen. Som baronesse, en attrået titel i de kredse, mange af hendes venner tilhører, ankommer hun til sit nye hjem lidt uden for regeringsbyen Nairobi i Britisk Østafrika. Kort tid efter brylluppet må hun søge læge og får at vide, at hun er smittet med syfilis. Hun behandles med kviksølvtabletter, men kuren viser sig at være utilstrækkelig. I august udbryder 1. Verdenskrig. Trods frivillig og modig indsats som ledere af kurértjeneste og provianttransporter til englænderne bliver Karen Blixen og hendes mand en tid ganske ubegrundet beskyldt for at være tyskvenlige pga. deres tilhørsforhold til den svenske koloni i Britisk Østafrika.
1915 Efter lidt over et års ophold på farmen må Karen Blixen i april rejse hjem til Danmark for at komme under kyndig lægebehandling. I København ligger hun fire måneder på Rigshospitalet, og efter hospitalsopholdet flytter hun ind hos moderen på Rungstedlund. 7. september: Mamá dør, 83 år gammel. Mens Karen Blixen er i Danmark, skriver hun digtet „Ex Africa”, hvori hun tegner billedet af det land, hun så pludselig har måttet forlade.
1916 Begge Karen Blixens søstre gifter sig, Ea med den sjællandske godsejer Viggo de Neergaard, Elle med en velhavende københavnsk forretningsmand og senere godsejer, overretssagfører Knud Dahl. Broderen Thomas bliver civilingeniør og får ved sin farbror, Laurentzius Dinesens død tilbud om at arve herregården Katholm, Wilhelm Dinesens barndomshjem. Han afslår imidlertid tilbuddet af økonomiske grunde. Som besidder af det Wentzel Dinesenske Fideikommis sikres han økonomisk uafhængighed resten af sine dage. Familieaktieselskabet nærer tiltro til The Karen Coffee Co.’s fremtid og køber en større, mere herskabeligt udseende farm uden for Nairobi til ægteparret Blixen. Bror Blixen kommer til Danmark om sommeren og rejser i november sammen med Karen Blixen tilbage til Afrika for at overtage bestyrelsen af den nye farm.
1917 12. JANUAR
Ungdomsveninden Daisy Grevenkop-Castenskiold begår selvmord i London, hvor hendes mand er dansk gesandt. Den lurende krise i Karen Blixens ægteskab bliver permanent. Bror Blixen viser sig helt uegnet til stillingen som farmens manager pga. upålidelighed i pengesager. Karen Blixens søster Ea de Neergaard får en datter. Thomas Dinesen går ind som frivillig i den canadiske hær for, ligesom sin far og farfar, at være med i kampen mod tyskerne.
1918 5. APRIL
Karen Blixen møder den engelske adelsmand og militærflyver Denys Finch Hatton ved en middag i Nairobi. Thomas Dinesen tildeles det britiske Victoria-kors for heltemodig indsats under de allieredes fremstød på fronten i Frankrig
1919 14. AUGUST
Karen og Bror Blixen rejser til Danmark, hvortil de ankommer i november. Bror Blixen tager videre til sin familie i Sverige og vender i marts det følgende år tilbage til Kenya, som Britisk Østafrika nu kaldes. Ægteskabet er ved at gå i opløsning. Karen Blixen opholder sig mere end et års tid hos moderen på Rungstedlund. Under besøget i Danmark er hun syg i fem måneder pga. spansk syge og blodforgiftning.
1920 Inden sin afrejse til Kenya i marts beder Bror Blixen skriftligt sin kone om skilsmisse. Hun afviser foreløbig tanken. I november rejser Karen Blixen endnu en gang til Afrika, nu sammen med Thomas Dinesen, der som familiens repræsentant for aktieselskabet skal se på situationen og hjælpe med til at rette op på farmens efterhånden helt kaotiske økonomi.
1921 Karen Blixens morbror, Aage Westenholz, der er formand for The Karen Coffee Co., besøger Kenya for at træffe en afgørelse om farmens fremtid. Resultatet af hans inspektion bliver, at Bror Blixen afskediges som manager, og at Karen Blixen overtager bestyrelsen af farmen, under forudsætning af, at Bror Blixen intet får med plantagen eller The Karen Coffee Co. at gøre. Der opstår en alvorlig krise i forholdet til moderens familie pga. dens fordømmelse af Bror Blixen. Ægtefællerne separeres, meget imod Karen Blixens ønske. Følgevirkningerne af kviksølvbehandlingen af hendes gamle sygdom, hvis udvikling forlængst er standset, viser sig nu for alvor i form af langvarige smerteanfald.
1922 Karen Blixen skuffes i sine forventninger om at være blevet gravid (med Denys Finch Hatton). 17. juni: Søsteren Ea de Neergaard dør i Danmark, 39 år gammel.
1923 2. MARTS
Thomas Dinesen rejser hjem efter mere end to år på farmen, med den overbevisning, at The Karen Coffee Co. på længere sigt ikke står til at redde. Karen Blixen arbejder på et større essay om ægteskabets stilling før og nu (trykt 1. gang i Karen Blixen Selskabets årbog Blixeniana 1977).
1924 „Moderne ægteskab og andre betragtninger” skrives færdig og sendes til Thomas Dinesen i København. 3. november: Den 68-årige Ingeborg Dinesen kommer til Kenya sammen med Thomas og bor mere end to måneder hos sin datter på den afrikanske farm.
1925 13. JANUAR
Moderen siger farvel til Karen Blixen og påbegynder hjemrejsen til Danmark. Skilsmissen mellem Karen og Bror Blixen træder i kraft. 5. marts: Karen Blixen og Thomas Dinesen forlader Mombasa med skib for at rejse til Europa. Broderen går i land i Aden, mens søsteren fortsætter og — via Paris — kommer til Danmark i maj. I løbet af de otte måneder, hun nu tilbringer sammen med moderen på Rungstedlund, gør hun flere frugtesløse forsøg på at knytte litterære kontakter i København. Broderen Anders Dinesen overtager godset Leerbæk i Jylland, der hidtil har været drevet af moderens anden søster, Moster Lidda, og hendes mand, godsejer Georg Sass. Digtet „Ex Africa” offentliggøres i Tilskueren. Karen Blixen får gennem Mary Bess Westenholz arrangeret et møde med Georg Brandes, sikkert for ved hans hjælp at få noget udgivet i Danmark.
1926 1. FEBRUAR
Karen Blixen vender tilbage til farmen i Kenya. Thomas Dinesen gifter sig med Jonna Lindhardt i april. Karen Blixens usikkerhed i forholdet til Denys Finch Hatton og beslutningen om ikke at ville have det barn, hun mener at vente med Denys Finch Hatton (der ikke ønsker at påtage sig det ansvar), bevirker en dybtgående personlig krise, som hun tildels søger at kæmpe sig ud af ved at analysere dens årsager til bunds i lange breve til Thomas Dinesen. Marionetkomedien Sandhedens hævn, et ungdomsarbejde, trykkes, antagelig ved Georg Brandes’ mellemkomst, i Tilskuerens majnummer, ikke pseudonymt som aftalt, men under forfatterindens fulde navn. Digterdrømmene får ny næring. Karen Blixen genoptager sin ungdoms fiktive forfatterskab for alvor i takt med, at farmens fallit uhjælpeligt rykker nærmere. Der gøres udkast til de første fantastiske fortællinger. En enkelt af de færdigskrevne historier, „Carnival” (trykt på dansk 1975), stammer sandsynligvis fra dette år.
1927 23. JANUAR
Karen Blixens mor besøger farmen for anden gang og bor hos sin datter i over tre måneder.
1928 Bror Blixen gifter sig med Cockie Birkbeck. Karen Blixens sociale stilling i den engelske koloni vanskeliggøres pga. tilstedeværelsen af en ny baronesse Blixen, der sammen med sin mand deltager i de kongelige safarier, som arrangeres under Prinsen af Wales’ officielle besøg i Kenya fra oktober til december; Bror Blixen er tillige med Denys Finch Hatton engageret til at lede prinsens jagtture. Det er formodentlig Finch Hatton, der for at rette op på Karen Blixens noget skæve situation får udvirket, at den engelske tronarving kommer til middag på farmen den 9. november.
1929 Ingeborg Dinesen bliver alvorligt syg i Danmark. Karen Blixen rejser skyndsomst hjem og bor på Rungstedlund 18. maj — 25. december, kun afbrudt af en rejse til England, hvor hun bl.a. besøger Finch Hattons familie. Thomas Dinesens erindringer fra krigsfronten i Frankrig, No Man’s Land, udkommer på dansk. Karen Blixen rejser tilbage til farmen uden noget virkeligt håb om at kunne redde sin afrikanske tilværelse. Forholdet til Denys Finch Hatton begynder at slå revner.
1931 Farmen sælges af aktieselskabet ved en tvangsauktion efter flere års økonomisk krise. Karen Blixen påtager sig at afvikle foretagendet, få den sidste kaffehøst bragt i hus og sikre sine sorte folks fremtid, inden hun rejser hjem til Danmark. 14. maj: Denys Finch Hatton styrter ned med sin private flyvemaskine ved Voi i Kenya og bliver dræbt, 44 år gammel. 19. august: Karen Blixen ankommer med skib fra Mombasa til Marseille, hvor hun modtages af Thomas Dinesen, der ledsager hende op gennem Europa. 31. august: Hun flytter ind hos sin mor på Rungstedlund, totalt ruineret, i en alder af 46 år. Ingeborg Dinesen støtter hende økonomisk i de nærmest følgende år for at hjælpe hende i gang med en ny tilværelse. Selv tvivler hun stærkt på, at hun vil være i stand til at udholde den form for eksistens, der nu er hende beskåret — men med utrolig viljestyrke og selvbeherskelse går hun i gang med at skrive en planlagt fortællingsamling, Nine Tales færdig, for at kunne overleve som menneske.
1932 Efter et års intenst arbejde på bogen, der er skrevet på engelsk, søger Karen Blixen kontakt med udenlandske forlæggere, men uden noget positivt resultat. Hun henvender sig gennem Thomas Dinesen til en veninde af Moster Bess, den amerikanske forfatterinde Dorothy Canfield Fisher, der læser manuskriptet til nogle af fortællingerne og straks anbefaler sin egen forlægger, Robert Haas i New York, at udgive dem. Han anerkender forfatterens store talent, men afviser i første omgang at publicere en samling short-stories af en ukendt europæisk skribent. Karen Blixen arbejder ufortrødent videre, med en indre tro på, at hun en dag vil nå sit mål.
1933 Constant Huntington fra det engelske forlag Putnam afviser overhovedet at se på Karen Blixens manuskript, da hun under et besøg i London træffer ham og fortæller ham om sin bog. Robert Haas får et par nye historier til gennemlæsning og beslutter alligevel at udgive bogen i USA. Antallet af fortællinger i bogen begrænses til syv, og en ny titel vælges. Karen Blixen insisterer på at offentliggøre Seven Gothic Tales under pseudonymet Isak Dinesen, en beslutning, hun trods advarsler fastholder.
1934 19. FEBRUAR
Karen Blixen får i Rungsted telegram fra Robert Haas om, at hendes endnu uudgivne bog er valgt til Book-of-the-Month i USA, hvilket betyder trykning af et langt større oplag end oprindelig planlagt og en betydelig indtægt for forfatteren. 9. april: Seven Gothic Tales udkommer på forlaget Harrison Smith and Robert Haas i New York og får en entusiastisk modtagelse af kritikken og læserne. 22. april: Forlaget afslører Isak Dinesens identitet. Constant Huntington fra Putnam i London køber den pseudonyme forfatters bog uden at vide, at den tidligere er blevet ham tilbudt. 6. september: Seven Gothic Tales udkommer i England og bliver en stor succes.
1935 25. SEPTEMBER
Seven Gothic Tales udkommer i Danmark hos C.A. Reitzel med titlen Syv fantastiske fortællinger, gendigtet af forfatteren. Under dette arbejde har Karen Blixen fået effektiv bistand af stenografen Ulla Rask, som bliver hende til uundværlig hjælp ved færdiggørelsen af de fire første bøger. September-oktober: Karen Blixen rejser til Genève og overværer, takket være et pressekort, hun har fået gennem danske forbindelser, møderne i Nationernes Forbund, bl.a. om Italiens invasion af Abessinien. Planerne om at skrive en bog om årene i Afrika tager fastere form. 8. december: Elith Pio læser uddrag af Syv fantastiske fortællinger i radioen (som den første danske skuespiller, der har fortolket Karen Blixen radiofonisk).
1936 Karen Blixen arbejder på den engelske version af Den afrikanske farm. En del af bogen skrives på Brøndums Hotel i Skagen.
1937 Det engelske og danske manuskript til erindringsbogen gøres færdig. Bogen udkommer herhjemme den 6. oktober hos Gyldendal, Karen Blixens fremtidige danske forlag, med titlen Den afrikanske farm, og med titlen Out of Africa på det engelske forlag Putnam i november. Out of Africa slår Karen Blixens navn som moderne klassiker fast.
1938 Out of Africa vælges til Book-of-the-Month for februar i USA og udkommer på forlaget Random House, New York, i marts. „Karyatiderne”, en af de udeladte Nine Tales, offentliggøres i det svenske tidsskrift Bonniers litterära magasins martsnummer.
1939 27. JANUAR
Ingeborg Dinesen dør, 82 år gammel. Karen Blixen bliver frue på Rungstedlund, der nu tilhører hende og hendes søskende i fællesskab. 3. september: England og Frankrig erklærer Tyskland krig. Karen Blixen får Tagea Brandts Rejselegat.
1940 Karen Blixen engageres af dagbladet Politiken til at rejse en måned til London, en måned til Paris og en måned til Berlin for at skrive fire kronikker fra hver by. Hun tager først til Berlin og opholder sig dér 7. marts – 2. april. Umiddelbart efter hendes hjemkomst følger tyskernes besættelse af Danmark, og de øvrige rejser må opgives pga. krigssituationen. Artiklerne om Hitlers Tyskland offentliggøres efter krigen med titlen „Breve fra et land i krig” i Heretica, 1948. I disse år arbejder Karen Blixen på en ny fortællingsamling, men sinkes pga. sit svigtende helbred.
1942 Vinter-eventyr udkommer i England og Danmark. Bogen vælges i USA til Book-of-the-Month og udkommer dér året efter.
1943 Karen Blixen føler sig spærret inde i Danmark pga. verdenskrigen og er indtil videre ude af stand til at tage fat på ny, seriøs digtning. For at adsprede sig og tjene penge skriver hun den historiske kriminalroman Gengældelsens veje, som indeholder skjulte hentydninger til den vanskelige politiske situation under Danmarks besættelse.
1944 Gengældelsens veje udkommer hos Gyldendal under pseudonymet Pierre Andrézel.
1945 Cand.mag. Clara Svendsen (nu Selborn) begynder sit arbejde som sekretær for Karen Blixen på Rungstedlund med at nedskrive den engelske version af Gengældelsens veje efter diktat. Samarbejdet fortsætter med enkelte afbrydelser til Karen Blixens død, hvorefter Clara Selborn som litterær executor sammen med Rungstedlundfonden forvalter forfatterskabets kunstneriske og økonomiske rettigheder.
1946 4. MARTS
Bror Blixen dør ved en bilulykke i Sverige, 59 år gammel. Gengældelsens veje udkommer i England med titlen The Angelic Avengers. Karen Blixens smerteanfald er i de senere år taget til både i styrke og hyppighed, og i februar beslutter hun at underkaste sig en operation, der fjerner smerterne. Indgrebet, hvorunder adskillige nervebaner overskæres, gennemføres med heldigt resultat. Med fornyet livsmod samler Karen Blixen i de kommende år en snæver kreds af yngre kolleger og prøvede venner om sig på Rungstedlund, flere af dem tilhørende kredsen om det litterære tidsskrift Heretica, der udkommer 1948-53. Kommende mænd inden for dansk åndsliv som Thorkild Bjørnvig, Jørgen Gustava Brandt, Aage Henriksen, Ole Wivel og Knud W. Jensen, den senere grundlægger af Louisiana i Nordsjælland, er blandt husets stadig tilbagevendende gæster. Samtidig har hun talrige kontakter til udlandet; hendes internationale position gør det naturligt og livsnødvendigt for hende at holde døren til den store verden åben i det omfang, kræfterne tillader det. Gengældelsens veje vælges, oprindelig imod Karen Blixens ønske, til Book-of-the-Month i USA og udkommer hos Random House året efter.
1949 Litteraturforskeren, professor Hans Brix’ bog, Karen Blixens Eventyr, den første større, samlede tolkning af hendes forfatterskab, udkommer. Caroline Carlsen ansættes som husbestyrerinde på Rungstedlund, et hverv, hun bestrider lige til 1981. Ifølge Rungstedlundfondens fundats fik hun lov til at blive boende på Rungstedlund frem til sin død i 2003. 3. december: Karen Blixen får Holberg-Medaillen.
1950 24. MARTS
Karen Blixen indleder en række causerier i Danmarks radio med et foredrag om sin afrikanske somalitjener Farah, og hendes beherskelse af radiomediet bidrager stærkt til at gøre den ellers eksklusive forfatterinde kendt og elsket over det ganske land. Foredraget udkommer senere på året i bogform. 25. september: Karen Blixen modtager medaljen Ingenio et Arti. Med „Babette’s Feast” begynder samarbejdet med det store amerikanske blad Ladies’ Home Journal i New York, som i de følgende år bringer en række førstetryk af Karen Blixens såkaldte skæbne-anekdoter. 24. november: Bodil Ipsen læser „Babettes gæstebud” i radioen (oversat af Jørgen Claudi). 15. december: Ingeborg Brams læser „Spøgelseshestene” i radioen (ligeledes i Claudis oversættelse).
1951 1. og 7. JANUAR 
Karen Blixen præsenterer i radioen sine „Daguerreotypier”, som et par måneder senere udkommer i bogform. 6. april: Inge Hvid-Møller læser „Onkel Seneca” i radioen (oversat af Jørgen Claudi). 3.-26. maj: Rejse til Grækenland og Rom sammen med Benedicte og Knud W. Jensen.
1952 Karen Blixen henvender sig på én gang til det eksklusive og det brede publikum ved med to måneders mellemrum at udsende Kardinalens tredie historie som en illustreret bibliofiludgave (i 1.000 eksemplarer) og Babettes gæstebud som en billigbog (i 50.000 eksemplarer), der markerer starten på Fremads Folkebibliotek. I efteråret deltager hun i den danske debat omkring videnskabelige dyreforsøg, som hun er en modstander af. Karen Blixen og Marionetterne af Aage Henriksen udkommer.
1953 22. NOVEMBER
Bodil Ipsen indleder en oplæsning i radioen af „Den udødelige historie” (aftenføljeton i seks afsnit).
1955 17. APRIL
Karen Blixen fylder 70 år og hyldes fra mange sider. Men netop dette år indtræder det afgørende helbredssammenbrud. En ny alvorlig operation, hvorved en række smertebaner i rygmarven afskæres, bliver nødvendig i august, og efter en stor mavesårsoperation et halvt år senere er Karen Blixen faktisk invalid resten af sine dage. Hun har fra nu af besvær med overhovedet at spise noget, og i perioder går hendes vægt ned under 35 kg. Men når kræfterne rækker, arbejder hun målbevidst på at gøre manuskripterne til kommende fortællingsamlinger færdige.
1957 Karen Blixen nævnes gentagne gange som topkandidat til årets nobelpris i litteratur, uden dog at få prisen. Sidste fortællinger udkommer i november i Danmark, USA, England og Sverige. Som sædvanlig er både de engelske og danske versioner af historierne originalarbejder af Karen Blixen. Rejse til Rom, Paris og London i november-december. Udnævnelse til æresmedlem af Det Amerikanske Akademi.
1958 Ønsket om at sikre Rungstedlunds fremtid resulterer efter flere års overvejelser i oprettelsen af Rungstedlundfonden, en selvejende institution, der fra nu af ejer den historiske hovedbygning, den 30 tønder land store have og lund, der fredes som fuglereservat, samt Karen Blixens forfatterrettigheder. 6. juli: Karen Blixen holder en radiotale om Rungstedlunds fortid og fremtid, hvori hun beder den enkelte lytter om at støtte sagen ved at sende blot én krone til fonden. Mere end 80.000 lyttere reagerer på hendes opfordring. I oktober udkommer Skæbne-anekdoter i Danmark, USA og England. Kort rejse til Amsterdam. 2. november: Poul Reumert indleder en oplæsning i radioen af fortællingen „Storme” (aftenføljeton i fem afsnit). Karen Blixen forbereder på trods af sin alder og stærkt svækkede helbredstilstand en større rejse til USA.
1959 3. JANUAR — 17. APRIL
Besøg i USA, med tre måneders ophold i New York og et hårdt arbejdsprogram. 28. januar: Karen Blixen er æresgæst ved årsfesten i The National Institute of Arts and Letters og holder festforelæsningen „On Mottoes of my Life”. 17. februar: Søsteren Ellen Dahl dør i København, mens Karen Blixen er på besøg i Cambridge, Massachusetts. På et tidspunkt under Amerikaopholdet kan selv ikke en Karen Blixens viljestyrke hindre den stærkt underernærede patient i at bryde fysisk sammen, men ved en kortvarig hospitalsindlæggelse i New York rettes tilstanden så godt op, at Karen Blixen får kræfter til at blive endnu en måned i USA, tæt besat med aftaler.
1960 Rungstedlunds 250-årige hovedbygning undergår en gennemgribende restaurering, forestået af Steen Eiler Rasmussen. 3. oktober: Sandhedens hævn opføres i TV, iscenesat af Erling Schroeder. Den ny erindringsbog om Afrika, Skygger på græsset udkommer i Danmark og England. 28. november: Karen Blixen er medstifter af Det Danske Akademi. Ny hospitalsindlæggelse.
1961 4. JUNI
Inge Hvid-Møller indleder en oplæsning i radioen af Gengældelsens Veje (sommerføljeton i 25 afsnit). 25. juni — 9. juli: Besøg i Paris, den sidste rejse, Karen Blixen foretager. Kortvarigt hospitalsophold i efteråret. Shadows on the Grass udkommer i USA, hvor den bliver valgt til Book-of-the-Month.
1962 Efter en sommer med mange gæster fra ind- og udland forværres Karen Blixens almene tilstand i løbet af august. Den 7. september dør hun stille i sit hjem på Rungstedlund efter at have ligget bevidstløs et døgns tid, 77 år gammel. Dødsårsagen er underernæring. 11. september: De nærmeste familiemedlemmer og venner siger farvel til Karen Blixen ved en kort højtidelighed i dagligstuen på Rungstedlund. Derefter bæres kisten ud i gården og køres på en hestetrukken vogn gennem lunden op til graven ved foden af Ewalds høj. 11. november: Den danske udgave af mindebogen om Karen Blixen, redigeret af Clara Svendsen og Ole Wivel, udkommer.
1963 Den efterladte fortælling „Ehrengard” udkommer som bog i Danmark, USA og England.
1964 Gyldendals mindeudgave af Karen Blixens værker udkommer i syv bind. Robert Langbaums The Gayety of Vision. A Study of Isak Dinesen’s Art udgives i USA, England og Danmark.
1965 Isak Dinesen. A Memorial udkommer i USA. Karen Blixens Essays udkommer i Danmark. Aage Henriksens Det guddommelige barn og andre essays om Karen Blixen udkommer.
1968 Aage Kabells monografi Karen Blixen debuterer udkommer i München.
1969 Karen Blixen. En digterskæbne i billeder af Frans Lasson og Clara Svendsen udkommer (amerikansk og engelsk udgave følger året efter). Karen Blixens tegninger, udgivet af Frans Lasson, udkommer.
1974 Tre erindringsbøger om Karen Blixen: Tanne. Min søster Karen Blixen af Thomas Dinesen, Notater om Karen Blixen af Clara Svendsen og Pagten. Mit venskab med Karen Blixen af Thorkild Bjørnvig udkommer.
1975 Karen Blixen Selskabet stiftes i København. 1. oktober: Efterladte fortællinger, udgivet af Frans Lasson, udkommer.
1976 Første bind i Karen Blixen Selskabets årbogs-række Blixeniana, redigeret af Hans Andersen og Frans Lasson, udkommer. Karen Blixens efterladte papirer overdrages til Det Kongelige Bibliotek, som herved bliver centrum for den fremtidige Karen Blixen-forskning. 30. august: Anders Dinesen dør, 82 år gammel.
1977 Carnival. Entertainments and Posthumous Tales udkommer i USA (i England året efter). Liselotte Henriksens Karen Blixen. En bibliografi udkommer.
1978 16. JUNI
Den første store Karen Blixen-udstilling åbner på Det Kongelige Bibliotek. 3. november: Breve fra Afrika 1914-31, 1-2, udgivet af Frans Lasson, udkommer.
1979 10. MARTS
Thomas Dinesen dør, 86 år gammel. Daguerreotypes and Other Essays udkommer i USA og England.
1981 Karen Blixens efterladte essay Moderne ægteskab og andre betragtninger udkommer som bog. Letters from Africa 1914-1931 udkommer i USA og England.
1982 Isak Dinesen. The Life of a Storyteller af Judith Thurman udkommer i USA (på dansk 1983).
1985 17. APRIL
Karen Blixens 100-års-dag fejres, bl.a. med flere udstillinger, en fest på Københavns Universitet og et internationalt symposium på The University of Minnesota, USA. Gyldendal udsender forøgede udgaver af hendes essays og efterladte fortællinger. Karen Blixen Selskabet publicerer årbog nr. 10, Blixeniana 1985, og indstiller derefter sit virke. 10. december: Verdenspremiere i New York på Universal Pictures’ film Out of Africa om Karen Blixens liv på farmen, instrueret af Sydney Pollack og med Meryl Streep, Robert Redford og Klaus Maria Brandauer i de store roller. Karen Blixens hus på den afrikanske farm i Kenya indrettes som museum.
1986 24. MARTS
Filmen Out of Africa får i USA syv Oscars, blandt andet som årets bedste amerikanske film. Det internationale boom i salget af Karen Blixens bøger som følge af filmens verdenssucces konsoliderer Rungstedlundfondens økonomi og skaber grundlaget for dens byggeplaner.
1987 Ole Wivels Karen Blixen. Et uafsluttet selvopgør udkommer. 6. november: Rungstedlundfonden beslutter at indrette et Karen Blixen-museum på Rungstedlund. Arkitekten, professor Vilhelm Wohlert, som er medlem af fonden, får til opgave at ombygge ejendommens vestfløj til dette formål.
1988 12. APRIL
Gabriel Axels danske filmatisering af Babettes Gæstebudfår i USA en Oscar som årets bedste udenlandske film. 

Liselotte Henriksens Karen Blixen. En håndbog udkommer.

1991 14. MAJ
Efter endt ombygning åbner Karen Blixen Museet på Rungstedlund i overværelse af regentparret, med mag.art. Marianne Wirenfeldt Asmussen som direktør. Knud W. Jensen får den første Rungstedlundpris, skænket af Hørsholm Kommune og uddelt af Rungstedlundfonden.
1995 20. OKTOBER
Premiere på Chr. Braad Thomsens dokumentarfilm Karen Blixen, Storyteller (i dansk og engelsk udgave).
1996 26. MARTS
Karen Blixen i Danmark. Breve 1931-62, 1-2, udgivet af Frans Lasson og Tom Engelbrecht, udkommer