KAREN BLIXEN I AFRIKA


28 ÅR GAMMEL

Hun er 28 år, den landbrugsuddannede Bror Blixen et år yngre, og begge har de store forventninger til et nybyggerliv, der imidlertid snart viser sig at være langt vanskeligere, end de havde forestillet sig. De flytter ind på deres første farm, M’Bagathi, lige efter brylluppet i Mombasa i januar 1914, men allerede august samme år bryder Første Verdenskrig ud og breder sig til kampe mellem tyskere og englændere i det østafrikanske område. Det betyder mangel på både arbejdskraft og materiel på farmene, og England indfører i 1917 importforbud mod kaffe. Hertil kommer, at landet rammes af kvægpest og i årene 1915 og 1918 af katastrofale tørkeperioder.

Alle nyetablerede farmere i landet har derfor overordentlig svære år, både under og efter krigen. Til de vanskelige ydre vilkår føjer sig Bror Blixens halsløse projekter og uansvarlige økonomiske transaktioner, der fører til underskud og gældsætning. I sin Bror Blixen-biografi citerer forfatteren Ulf Aschan – en af Bror Blixens bekendte – følgende replik: “Jeg tror, at Blix var det eneste menneske i verden, som oprigtigt troede på, at en regning var blevet betalt, når han havde skrevet den under.” I 1916 har familie-aktieselskabet The Karen Coffee Company Ltd. dog stadig tillid til fremtiden og køber en større kaffefarm, M’Bogani, ved Ngong Hills uden for Nairobi – den vi kender som Den afrikanske farm.

Den 2. december 1913 er en dato, som på afgørende vis ændrer godsejerdatteren Karen Dinesens beskyttede, men ikke helt uproblematiske tilværelse. Den dag forlader hun sit barndomshjem Rungstedlund og Danmark for at tage til Afrika, gifte sig med sin forlovede, den svenske baron Bror Blixen-Finecke, og – med store økonomiske tilskud fra begge familier – begynde en ny tilværelse på en farm i Britisk Østafrika, det senere Kenya.


KRIG, TØRKE OG TRUENDE GÆLD

Krig, tørke og truende gæld er imidlertid ikke det eneste, der slår skår i Blixen-parrets drømme om familieliv i Afrika. Få måneder efter brylluppet bliver Karen Blixen syg og søger læge i Nairobi. Diagnosen er syfilis. Hun bliver behandlet med kviksølvtabletter uden at blive rask, og i april 1915 må hun rejse til Danmark for at komme under kyndig behandling. Det bliver til en tre måneder lang indlæggelse på Rigshospitalet. Sygdommen bliver standset i andet stadium og dermed al risiko for smitteoverføring. Men Karen Blixen plages resten af livet af stærke smerteanfald, som ifølge den nyeste forskning skyldtes kronisk tungmetalforgiftning forårsaget af kviksølvbehandlinger (se Kaare Weismanns afhandling: “Gastriske kriser, tabes og tungmetaller. Karen Blixens sygdomsforløb” i Bibliotek for Læger, 1993). Om det var Bror, der smittede Karen Blixen med syfilis, er stadig et uafklaret spørgsmål.

DENYS FINCH HATTON

I 1918 møder Karen Blixen første gang den engelske adelsmand og officer Denys Finch Hatton (1887-1931), som var forretningsmand og safarileder i Østafrika. Det bliver indledningen til et langvarigt kærlighedsforhold mellem de to. Karakteren af deres forhold kan aflæses i Karen Blixens Breve fra Afrika, hvor hun f.eks. den 3. august 1924 skriver til sin bror Thomas Dinesen: “Jeg er, tror jeg, for tid og evighed bundet til Denys, til at elske den jord, han træder på, til at være over alt begreb lykkelig, når han er her, og lide mer end døden mange Gange, når han rejser.” Af nogle breve og telegrammer i Karen Blixen Arkivet på Det kongelige Bibliotek fremgår desuden, at Karen Blixen i 1924 mener, at hun venter barn med Denys Finch Hatton, som imidlertid afslår at påtage sig noget ansvar for et barn.

ÆGTESKABET MED BROR BLIXEN OPHÆVES

Ægteskabet mellem Karen og Bror Blixen er ved at kuldsejle allerede i 1919, og i 1920 anmoder Bror Blixen skriftligt sin kone om skilsmisse. Hun afviser foreløbig forslaget, men året efter bliver de separeret meget mod Karen Blixens ønske. Samme år bliver Bror Blixen afskediget som manager for farmen af Karen Blixens morbror, Aage Westenholz, en af investorerne og formand for The Karen Coffee Co. Karen Blixen overtager herefter bestyrelsen af kaffefarmen, og i 1925 bliver skilsmissen en realitet.


FARMEN PÅ TVANGSAUKTION

Det lykkes ikke Karen Blixen at få rettet op på farmens håbløse økonomi, og i 1931 er bestyrelsens tålmodighed slut. Farmen bliver solgt på tvangsauktion, og Karen Blixen må belave sig på at forlade Afrika. Inden afrejsen, den 14. maj, styrter Denys Finch Hatton ned med sit private fly og bliver dræbt. På det tidspunkt er forholdet mellem dem imidlertid ikke så tæt som tidligere. Luften kølnedes allerede i 1928, bl.a under indflydelse af Denys Finch Hattons beslutning om at tage Bror Blixen med som kompagnon på en safari under Prinsen af Wales’s besøg i Kenya.

Den 31. august 1931 flytter den nu 46-årige og totalt ruinerede Karen Blixen ind hos sin mor på Rungstedlund. Ligesom hendes liv på afgørende vis ændrede sig, da hun i 1913 tog til Afrika, til ægteskab og nybyggerliv, ændrer det sig lige så radikalt, da hun i 1931 må finde nyt livsindhold og levevej. Hun giver sig i kast med at færdigskrive de fortællinger, hun var begyndt på i Afrika omkring 1925-26, da problemerne tårnede sig op.

AFRIKA, ET ÆGTESKAB OG ET KÆRLIGHEDSFORHOLD VAR TABT

Afrika, et ægteskab og et kærlighedsforhold var tabt. Af ruinerne rejser sig et forfatterskab, men også en tilværelse uden for normen i betydningen mand, børn og borgerligt erhverv, hvilket ikke er uden omkostninger. Mange år senere – i fortællingen “Gensyn” fra 1961 – lader Karen Blixen direktøren for et marionetteater, Pipistrello, sige til Lord Byron: “Vist er det en stor lykke at kunne forvandle de ting, der hænder en, til historier. Det er måske den eneste fuldkomne lykke, et menneske kan finde i livet. Men på samme tid, uforklarligt for de uindviede, et tab, endogså en forbandelse.” Fortællingen bliver først udgivet efter Karen Blixens død.
I 1932 er Karen Blixen færdig med sin samling af fortællinger, skrevet på engelsk. Forsøg på at få dem udgivet i England giver ikke resultat. Næste skridt er at få en veninde til Karen Blixens moster Bess, den amerikanske forfatterinde Dorothy Canfield Fisher, til at læse manuskriptet. Hun anbefaler det til sin egen forlægger Robert K. Haas, som i første omgang finder det for risikabelt at udgive “short stories” af en ukendt, europæisk forfatter. Men Karen Blixen arbejder videre og sender i 1933 igen manuskriptet af sted, denne gang forøget med fortællingen “Syndfloden over Norderney”. Robert K. Haas slår til. Den endnu ikke udkomne bog bliver udvalgt til “Book-of-the-Month-Club” i USA, og den 9. april, 1934 udkommer Seven Gothic Tales under pseudonymet Isak Dinesen. New York Herald Tribune anmelder den med overskriften: “These Magic Tales Have an Air of Genius.”

Den 1. maj 1934 fortæller Karen Blixen til Berlingske Tidende, at hun er den, der under pseudonymet Isak Dinesen har skrevet Seven Gothic Tales. Forhandlinger med danske forlag om udgivelse går i gang, og den 25. september 1935 udkommer Syv fantastiske fortællinger på C.A. Reitzels Forlag i Karen Blixens egen oversættelse.