EFTERLADTE SKRIFTER

Ehrengard blev 1. gang offentliggjort i Ladies´ Home Journal (titel: The Secret of Rosenbad) i en forkortet version i december 1962, få måneder efter Karen Blixens død, og hun nåede ikke selv at oversætte den til dansk. Det gjorde hendes sekretær Clara Svendsen, og den udkom i Danmark 7.6. 1963. Det er som om, Karen Blixen i denne sene fase af sit liv har besluttet at skrive et humoristisk og elegant efterspil til hele sit forfatterskab. Konflikten mellem liv og kunst forsones i denne fortælling, og kvinden går for en gangs skyld sejrrigt ud af historien. Som flere andre af Karen Blixens fortællinger (f.eks. “Drømmerne” versus Don Juan) er den skrevet som et modstykke til et andet kendt litterært værk, i dette tilfælde Søren Kierkegaards “Forførerens Dagbog” i Enten-Eller. I “Forførerens Dagbog” planlægger og gennemfører Johannes at forføre Cordelia. I Karen Blixens fortælling planlægger kunstneren Cazotte at forføre Ehrengard, ikke bogstaveligt, men ved at belure hende under morgenbadet og male hendes nøgne krop for bagefter at få hende til at rødme, når hun ser maleriet. Hun får imidlertid vendt hans planer mod ham selv, han bliver bragt til tavshed og forsvinder ud af fortællingen, mens vi i epilogen får at vide, at alt er gået godt for den unge, livskraftige Ehrengard. Fortællingen har relation til både “Den gamle vandrende ridder” i Syv fantastiske fortællinger og “Heloïse” i Vinter-eventyr.

OSCEOLA

Redigeret og med forord af Clara Svendsen 1962. Ungdomsværker af Karen Blixen, skrevet under pseudonymet Osceola. Osceola er navnet på en berømt nordamerikansk indianerhøvding, som iværksatte væbnet opstand mod amerikanske tropper i begyndelse af 1800-tallet. Også navnet på en af Wilhelm Dinesens jagthunde. For at læse mere om, hvad om hvad Osceola indeholder tryk på følgende link: INDEHOLDER

Flere ungdomsarbejder af Karen Blixen er trykt i årbogen Blixeniana, 1983, udvalgt og med noter af Else Cederborg, og i Blixeniana, 1985 ved Hans Andersen og Frans Lasson.

Efterladte fortællinger
Udgivet og med efterskrift af Frans Lasson, 1975.

INDEHOLDER
1 “Familien de Cats”, trykt 1. gang i tidsskriftet Tilskueren,1909.
2 “Onkel Théodore”, ungdomsfortælling.
3 “Karneval”, en af Karen Blixens første fantastiske fortællinger. Skulle have været med i samlingen Nine Tales by Nodzdref´s Cook, som ved udgivelsen blev reduceret til Seven Gothic Tales.
4 “Den sidste dag”, beregnet på Vinter-eventyr.
5 “Onkel Seneca”, trykt på engelsk 1949 i Saturday Evening Post, New York. Trykt på dansk i ugebladet Hjemmet, 1957.
6 “Den fede mand”, skrevet med henblik på offentliggørelse i det  amerikanske tidsskrift Ladies’ Home Journal.
7 “Anna”, do.
8 “Den stolte dame”, do.
9 “Bjørnen og kysset”, beregnet på Skæbne-anekdoter.
10 “Gensyn”, fra 1961. En Albondocani-fortælling, beregnet på udgivelse i Sidste fortællinger.

Som det fremgår af oversigten over Efterladte fortællinger er mange af dem ungdomsfortællinger. De viser en ung forfatter med et klart talent for at skrive.

FORUDSIGELSE

Blandt de efterladte fortællinger, som ikke kom med i de senere samlinger, er “Gensyn” særlig interessant, fordi den rummer en forudsigelse af det, som efter Karen Blixens død hændte hende selv og forfatterskabet. Som flere af Sidste fortællinger og Skæbne-anekdoter handler “Gensyn” om forholdet mellem kunstnerens liv og værk. Hovedpersonen er den engelske digter Lord Byron, som på sin vej til Grækenland gør ophold i Genua. Her møder han sin dobbeltgænger, marionetteater-direktøren Pipistrello, som 14 år tidligere reddede Lord Byron fra et røverbaghold. Det skaffede ham en sovereign – en guldmønt – og for den grundlagde han sit marionetteater. Men, fortæller han Lord Byron, derved “forskærtsede jeg mit krav på et virkeligt menneskeliv. Harmonien i det var fra da af harmonien i en historie. Vist er det en stor lykke at kunne forvandle de ting, der hænder en, til historier. Det er måske den eneste fuldkomne lykke, et menneske kan finde i livet. Men det er på samme tid, uforklarligt for de uindviede, et tab, endogså en forbandelse. Hvad jeg har vundet gennem disse fjorten år er altså kendskab til historien og al dens væsen.”

Forudsigelsen af, hvordan det senere kom til at gå med interessen for Karen Blixen og hendes forfatterskab, ligger i fortællingens sidste replikker. Pipistrello og Lord Byron taler om, hvordan det vil gå med hans bøger om hundrede år. Pipistrello mener, at Lord Byrons bøger vil blive læst mindre til den tid og tilføjer:
”Men én bog”, sagde Pipistrello, “vil blive skrevet igen og igen, og læst igen og igen, og vil hvert år blive stillet i reolen i en ny udgave.”
”Hvad er det for en bog?” spurgte Lord Byron.
”Lord Byron´s Levned”, sagde Pipistrello.

KONGESØNNERNE OG ANDRE EFTERLADTE FORTÆLLINGER

1985. Udgivet og med efterskrift af Frans Lasson. Et fotografisk optryk af Efterladte fortællinger suppleret med to ungdomsfortællinger fra Osceola (1962) – “Eneboerne” og “Pløjeren”, samt to fortællinger, der første gang var trykt i Blixeniana – “Brudeparret ventes” (ca. 1909) og “Kongesønnerne” (oplæst af K.B. i Oslo, 1946).

KARNEVAL OG ANDRE FORTÆLLINGER

1994. Udgivet og med efterskrift af Frans Lasson. Et fotografisk optryk af Kongesønnerne og andre efterladte fortællinger, suppleret med “Spøgelseshestene” (1. gang trykt i Ladies´ Home Journal) og Ehrengard (1. gang i selvstændig udgave, 1963).