Gengældelsens veje

Karen Blixen regnede ikke romanen Gengældelsens veje for en del af sit seriøse forfatterskab. Den udkom under pseudonymet Pierre Andrézel den 2.9.1944, dsv. under tyskernes besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig. I England udkom den 1946 og i USA 1947. Trods pseudonymet var det åbenbart for mange, at Karen Blixen var forfatteren. Den udkom på samme forlag, Gyldendal, og hendes senere sekretær Clara Svendsen var anført som bogens oversætter. Men selvom pressen forsøgte at få hende til at vedkende sig bogen, da den udkom, benægtede hun. Formentlig fordi romanen også kan læses som en allegori over forholdet mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. Først i et interview i Paris Review, 1956, vedkendte hun sig offentligt romanen som sit “illegitime barn”.

Underholdningsroman

Karen Blixen skrev bl.a. denne underholdningsroman for at skaffe sig indtægter. Hun var økonomisk trængt, fordi hendes honorarer fra udlandet ikke kom til Danmark under krigen. Men forfatteren har også lagt en anden årsag i munden på en af romanens personer, som siger:
“Alvorlige Folk skal ikke gå for strengt i rette med et Menneske, for hvad det finder på at more sig med, når det er lukket inde som en Fange, og ikke engang har Lov til at sige, at det er i Fængsel. Hvis jeg ikke snart får lidt Kommers, så dør jeg.”

Gengældelsens veje er i grunden den mest gotiske i Karen Blixens forfatterskab, og det er da også foreslået (af Robert Langbaum), at dele af den kunne være en parodi på Charlotte Brontë´s gotiske roman Jane Eyre. Selvom “Pierre Andrézels” roman er lettere i anslaget end Karen Blixens fortællinger og bruger alle melodramaets effekter – om end med en vis underfundighed – er det stadig tydeligt, at den er skrevet af en stor forfatter. Desuden genkender man flere temaer fra det øvrige forfatterskab, selvom de her er udsat for andre instrumenter. Det gælder f.eks. kvindeundertrykkelse, dobbeltmoralen i religiøse miljøer, hævnfølelser og magtbegær forklædt som godhed.

Roman om to unge uskyldige piger

Romanen foregår i 1840´ernes England og Frankrig. To unge, uskyldige piger bliver af forskellige grunde hjemløse, men et gammelt skotsk præsteægtepar tilbyder at tage dem med til Frankrig, tilsyneladende med det filantropiske formål at give dem en uddannelse. Men pigerne opdager, at præsten og hans kone under dække af gudfrygtighed og idealisme lokker unge piger i deres garn og sælger dem til hvid slavehandel. Det er dog præstens plan at bruge de to piger til at føre politiet på vildspor. Da han finder ud af, at de ved besked, prøver han at komme dem til livs. Den ene af pigerne vil hævne sig, mens den anden vil gengælde det onde med nåde og barmhjertighed. Som i omtale af andre thrillers må det også her siges: slutningen røber vi ikke.