BLIXEN I RADIO OG PÅ TV

Karen Blixen debuterede som fortæller i radioen i februar 1938, hvor hun berettede om de indfødte i Afrika. I 1945 læste hun op af sin fars, Wilhelm Dinesens bog “Fra 8. Brigade”, og året efter havde journalisten og forfatteren Karl Bjarnhof “Aftenpassiar” med Karen Blixen på Rungstedlund. Men fra 1950 og frem til hendes død i 1962 kunne man høre hendes karakteristiske røst i adskillige radioudsendelser næsten hvert år, enten som fortæller eller i interview. I 1954 – det første år, hvor Danmarks Radio sendte TV hver dag – fik Karen Blixen sin TV-debut.

DANSKE RADIO-OPTAGELSER MED KAREN BLIXEN:

12.02.1938 Blandt Afrikas negere.
11.07.1943 Fra Rungstedlund. Mindefest for Johannes Ewald.
22.11.1945 K.B. læser af sin far, Wilhelm Dinesens bog “Fra 8. brigade” i anledning af 100-året for hans fødsel.
29.10.1946 Aftenpassiar. K.B. og Karl Bjarnhof.
03.12.1949 Overrækkelse af Holberg-medaljen til K.B.
24.03.1950 K.B. fortæller. Farah.
01.01.1951 K.B. fortæller. Daguerreotypier I.
07.01.1951 K.B. fortæller. Daguerreotypier II.
marts1951 Dagens digt (af Oehlenschläger) læst af K.B.
30.12.1951 K.B. læser “Ringen” og fortæller om dens tilblivelse.
1951 Samtale mellem K.B. og et par skoledrenge om Johannes Ewald. Skoleradio.
11.01.1953 K.B. fortæller. En båltale med 14 års forsinkelse.
10.05.1954 K.B. fortæller. Fra lægmand til lægmand. Om vivisektion.
01.04.1955 Overrækkelse af H.C. Andersen-prisen til K.B.
17.04.1955 På K.B.s 70-års-dag. K.B. fortæller. Kappen .
05.11.1956 Bogkronik. Mennesker og dyr. En samtale om Afrika mellem K.B. og forfatteren Alberto Denti di Pirajno.
06.07.1958 En causeri i kaminstuen på Rungstedlund. K.B. opfordrer lytterne til hver at sende 1. kr. til den nyoprettede Rungstedlundfond.
03.08.1958 K.B. fortæller historien om Kongens Brev og offentliggør resultatet af indsamlingen til Rungstedlundfonden.
13.12.1958 K.B. læser af Den afrikanske Farm.
03.10.1959 K.B. fortæller. Om at være fortæller. Kong Herodes´s Vin. Afsnit af Et Familieselskab i Helsingør.
24.04.1960 K.B. taler om takt og tone. Udsendelsesdato uvis.
26.12.1963 En samtale med K.B. ved Niels Birger Wamberg (optaget 11.3. 1960).

 

DANSKE TV-OPTAGELSER MED KAREN BLIXEN:

25.12.1954 K.B. fortæller. Interview ved Jørgen Claudi.
29.09.1958 Programmet “Ønskesedlen” opfylder ønsker for fjernseerne. K.B. fortæller om Rungstedlund.
19.02.1959 K.B. i USA. En optagelse af forfatterens tale i The Academy of Arts and Letters i New York.
30.05.1960 K.B. fortæller en historie fra Syndfloden over Norderney: Tetrarkens Vin. Gallaaften til fordel for Flygtninge-hjælpen.
07.01.1963 Karen Blixen in memoriam. Udsendelsen rummer bl.a. udenlandske optagelser med K.B., som ikke tidligere var vist i dansk TV.

Se endvidere Niels Peder Jørgensens registrant over samtlige danske og udenlandske radio, TV, film og båndoptagelser med Karen Blixen i Blixeniana, 1982.