VINTER-EVENTYR

Karen Blixens anden samling af fortællinger, Vinter-eventyr udkommer i Danmark den 10.10. 1942, midt under den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Samme år udkommer den i England, men først i 1943 i USA, hvor den ligesom de to forrige bøger bliver valgt til “Book-of-the-Month”.

Efter de gotiske, aristokratiske og afrikanske omgivelser i de to foregående bøger, vender Karen Blixen i Vinter-eventyr hjem til meget danske landskaber og miljøer og til en stil, der ligger tættere på dansk, litterær tradition, bl.a. St. St. Blichers fortællinger. Man fornemmer, at Karen Blixen i løbet af de 10 år efter hjemkomsten fra Afrika får knyttet nogle tråde tilbage til sin danske opvækst. I den søgen efter, hvad der betinger et menneskes liv og skæbne, som går gennem hele forfatterskabet, er Karen Blixen i Vinter-eventyr nået til barndommens og opvækstens betydning.

BØRN OG UNGE MENNESKER

De centrale fortællinger i denne samling handler om børn og helt unge mennesker. Et gennemgående tema er børn, som af forskellige grund føler sig fremmede i det miljø, hvor de vokser op. Alkmene i fortællingen “Alkmene” er et “elskovsbarn”, som bliver adopteret af en præstefamilie, hvis pietistiske livsholdning knækker Alkmenes medfødte livsmod og sanselighed. Også de unge hovedpersoner i “Peter og Rosa” vokser op i et livsfornægtende og dystert præstegårdsmiljø. Deres forudsætninger for at bryde med miljøet er imidlertid vidt forskellige. Peter drømmer om at følge trækfuglene og stå til søs, mens Rosa, der også længes bort, af sit køn er bundet til at blive. Også drengen Jens i “Det drømmende barn” vokser op hos adoptivforældre, her et borgerligt miljø. Men også denne fortælling handler om et barn, udstyret med egenskaber og et væsen, som forældrene ikke kender og forstår.

NY KVINDEROLLE

Karen Blixen vokser op i en tid, hvor kvindens rolle er under forandring. Fra udelukkende at være hustru, mor og hjemmets opretholder, vågner hos kvinderne de første ønsker om større selvstændighed, om retten til at stå i et direkte forhold til verden og ikke blot opleve alt på anden hånd gennem mænd. Det rejser mange konflikter – ikke kun i forhold til mænd og forældregenerationen – men også i kvinderne selv. De føler sig splittet mellem ønsket om at blive elsket af mænd, for hvem kvindeidealet stadig er den underdanige hustru og moder, og ønsket om at få lov til at være selvstændige mennesker i deres egen ret.

Problematikken kommer i forskellig grad og måde til udtryk i Karen Blixens forfatterskab. I Vinter-eventyr ses den tydeligst i fortællingen “Heloïse”. Her er kvindeoprørets dilemma koncentreret udtrykt i den scene, hvor den kvindelige hovedperson Heloïse optræder på en parisisk varieté i tableauet “Dianas Hævn”. Tableauet forestiller den græske myte om Diana og Aktæon, hvor den kyske jagtgudinde Diana lader kongesønnen Aktæon flå af sine hunde, fordi han lurer på hende, mens hun og hendes nymfer bader nøgne i en sø. Fortællingens Heloïse får imidlertid ingen hævn over den mand, Frederick, som så hende, men ikke for alvor begærede hende. I fortællingens slutning, hvor han har gjort karriere og er gift med en anden, kan hun blot konstatere: “Det er os, som får det at føle, – kvinderne her i verden. Fra os tager tiden så meget. Og til sidst alting”.

TITLER PÅ DE ENKELTE FORTÆLLINGER

 

  • Skibsdrengens fortælling
  • Den unge mand med nelliken
  • En historie om en perle
  • De standhaftige slaveejere
  • Heloïse
  • Det drømmende barn
  • Fra det gamle Danmark
  • Alkmene
  • Peter og Rosa
  • Sorg-agre
  • En opbyggelig historie