LITTERATUR OM FORFATTERSKABET

Der blev kun skrevet ganske få bøger om Karens Blixens forfatterskab, mens Karen Blixen endnu levede og i årene lige efter hendes død. Men fra 1970’erne begyndte litteraturhistorikerne for alvor at interessere sig for Karen Blixens værker, og Blixen-litteraturen er vokset støt lige siden.
I 1989 kom den første udenlandske doktordisputats om Karen Blixen i Frankrig, og 1999 den første danske. Hertil kommer mange ph.d.- afhandlinger og speciale-afhandlinger.
En fuldstændig fortegnelse over litteratur om Karen Blixen findes i Aage Jørgensens bibliografi, som løbende opdateres på Karen Blixen Museets hjemmeside. Bibliografien findes i opdateret elektronisk form her: Karen Blixen bibliografi

I bibliotekar Liselotte Henriksens Blixikon fra 1999 findes i leksikonform en lang række informationer og litteraturhenvisninger om Karen Blixens forfatterskab. I Bo Hakon Jørgensens doktordisputats Siden hen – om Karen Blixen fra 1999 – findes en grundig gennemgang af Karen Blixen-forskningen op til 1999 (s.177-298).


NOGLE HOVEDVÆRKER I KAREN BLIXEN-FORSKNINGEN

Hans Brix: Karen Blixens Eventyr, 1949.
Analyse af forfatterskabet til og med Gengældelsens Veje 1944. Karen Blixen var ikke begejstret for bogen, som da heller ikke er helt ukritisk over for forfatterskabet, men dog båret af en grundlæggende beundring. Litteraturprofessor Hans Brix´s værk er ikke mindst interessant, fordi det er skrevet i Karen Blixens samtid, og inden den senere omfattende biografiske forskning kom til at præge læsninger af forfatterskabet.
Robert Langbaum: The Gayety of Vision. A Study in Isak Dinesen’s Art, 1964.
På dansk samme år med titlen Mulm, stråler og latter. En studie i Karen Blixens kunst. – Den første store, veldokumenterede, udenlandske fremstilling af hovedtemaer i K.B.s forfatterskab. Den amerikanske litteraturprofessor R.L. jævnfører forfatterskabet med andre store, moderne forfattere i verdenslitteraturen. R.L. førte flere samtaler med K.B., inden han skrev sin bog. Han har især blik for det tragikomiske i forfatterskabet, og placerer det i en brydning mellem romantisk og modernistisk tradition.

 

Aage Henriksen: Det guddommelige barn og andre essays om Karen Blixen, 1965.
Litteraturprofessor Aa.H.s essays om K.B. og hendes fortællinger har udgangspunkt i hans nære bekendtskab med forfatteren og i hans eget teosofiske livssyn. Det gør hans læsninger i forfatterskabet meget indsigtsfulde, men også meget personlige.
Donald Hannah: Isak Dinesen & Karen Blixen. The Mask and the Reality, 1971.
D.H. er engelskfødt litteraturforsker, men var professor ved Aarhus Universitet, da han skrev sin bog. Som titlen siger, er han især optaget af maske-temaet i forfatterskabet og sammenligner den levende, men svagere K.B. med den “Storyteller”-maske hun anlagde over for offentligheden.

 

Marianne Juhl/ Bo Hakon Jørgensen: Dianas Hævn. To spor i Karen Blixens forfatterskab,1981.
De to litteraturforskere undersøger som de første forfatterskabet med vægt på, at det er en kvindes værker, og at de dermed beskriver tilværelsen set ud fra en kvindeproblematisk synsvinkel.
Bernhard Glienke: Fatale Präzedenz. Karen Blixens Mythologie, 1986.
Den tyske litteraturprofessor fra Kiel bidrager bl.a. til K.B.-forskningen med en omfattende gennemgang af de mange citater og lån fra anden litteratur, der forekommer i K.B.s fortællinger.

 

Birgitte Blomquist Debusigne: The Literary Image in Print and Film.
Den første doktordisputats om Karen Blixen, Nice,1989. Med tre hovedkapitler: The Literary Image. The Printed Image. The Filmed Image. Desuden illustreret beskrivelse af forsider til de danske og engelske udgaver af Den afrikanske Farm, Vinter-Eventyr og Skæbne-Anekdoter.
Annelies van Hees: De ambivalente Venus in het werk van Karen Blixen, 1990.
Den hollandske forskers doktordisputats. En psykoanalytisk gennemgang af kvinderne i forfatterskabet med særlig vægt på de to hovedtyper Diana og Venus. Psykoanalytiske begreber som kastrationslyst og skyldfølelse spiller en stor rolle i analyserne.

 

Susan Hardy Aiken: Isak Dinesen and the Engendering of Narrative, 1990.
Den amerikanske professor analyserer Karen Blixens forfatterskab ud fra en kvindelig vinkel. Hun ser forfatterskabet som en vejviser ind i hele det kvindelitterære område og skjuler ikke sin begejstring for K.B. som en forfatter, der baner vejen for kvinders nye positioner i forhold til frihed, kærlighed og det andet køn.
Hans Holmberg: Ingen skygge uden lys. Om livets veje og kunstens i nogle fortællinger af Karen Blixen, 1995.
En samling af den svenske litteraturforskers artikler om forfatterskabet siden 1972. Grundige nærlæsninger af mange fortællinger med analyser af deres psykologiske sammenhænge. Holmberg beskæftiger sig især med K.B.s forhold til kristendom og forholdet mellem liv og kunst.

 

Tone Selboe: Kunst og erfaring, 1996.
Den norske forskers doktordisputats. Som flere andre yngre forskere (T.S. er født 1959) tager hun afstand fra den megen K.B.-forskning, som inddrager biografisk viden i analyser af forfatterskabet. Hun koncentrerer sig derfor om fortællestil, genre, K.B.s brug af rammefortællingen, intertekstualitet, m.m.
Bo Hakon Jørgensen: Siden hen – om Karen Blixen, 1999.
Den første danske doktordisputats i K.B.s forfatterskab. De første 100 sider er en minutiøs analyse af en af K.B.s vigtigste fortællinger “Drømmerne”. Desuden undersøges det genkommende ‘siden hen´ begreb i forfatterskabet. Det vil sige, at noget sker i øjeblikket, men først forstås siden hen, i tilbageblikket. Disputatsens 2. del er en grundig gennemgang af Karen Blixen-forskningen fra 1949 til 1999.