SÆRUDSTILLINGER

BABETTE – PARIS 1871
25. april – 26. august 2018

Karen Blixens franske chefkok Babette fra fortællingen “Babettes gæstebud” flygter fra Frankrig og det revolutionære Paris i 1871. For hun er ikke blot kok på den fashionable Café Anglais, men kommunard under Pariserkommunen. Udstillingen “Babette – Paris 1871” viser et festligt og blodrødt Paris. Et Paris, som Blixens egen far, Wilhelm Dinesen med fryd og rædsel oplever. Dinesen og den franske nationalpoet Victor Hugo er begge inspirerede af de politisk engagerede kvinder, som kræver lige løn, uddannelse og våben, så de kan kæmpe på barrikaderne. Deres mod inspirerer Blixen til at skabe Babette, hvis kampånd bærer hende igennem fortællingen, som var hendes strømpefødder stadig gennemvædede af blod.

Plakatdesign: Mette Secher (illustration © Musée Carnavalet/Roger-Viollet)

BLIXENS GÆSTEBUD
Åbner 25. april 2018

Karen Blixens køkken åbnes for første gang for offentligheden. Museets gæster kan se Blixens originale krystalglas og porcelæn, hendes kogebog, menuen fra “Babettes gæstebud” og de skønne retter, som Babette serverer under gæstebuddet. Køkkenet vil være fyldt af ingredienser og kuriøsiteter, Babettes kulinariske kunst og Blixens egne kokkerede kreationer.

Plakatdesign: Mette Secher

Udstillingerne produceres i samarbejde med:
Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum
Air France
Den danske ambassade i Frankrig
Den franske ambassade
Institut Français
Musée d’art et d’histoire de Saint–Denis
Victor Hugo Museet

Udstillingerne er generøst støttet af:
Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond
Knud Højgaards Fond
Oticon Fonden
Ernst B. Sund Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
Nordea-Fonden
Rosendahl
Rungstedlundfonden

Skjulte scener fra Babettes gæstebud

25. april – 26. august 2018

Se produktionsdesigner Sven Wichmans skitser til filmen Babettes gæstebud i den lille udstilling Skjulte scener fra Babettes gæstebud fra lørdag 26. maj til 26. august 2018. Den oscarvindende film Babettes gæstebud fra 1987 instrueret af Gabriel Axel blev filmet i en så øde egn af Nordjylland som muligt. Produktionsdesigner Sven Wichman tegnede de lavmælte huse og de sagtmodige interiører til filmen. Sven Wichman tog kontakt til Karen Blixen Museet efter åbningen af særudstillingen ”BABETTE – Paris 1871.”

Sammen med Gabriel Axel havde han drømt om at filme Babette på barrikaderne. Nu udstiller Karen Blixen Museet Sven Wichmans tegninger til filmen Babettes gæstebud, som grundet manglende økonomiske midler aldrig blev realiseret. Et stykke af filmhistorien og en frygtindgydende bevægelse vakt til live.

”Babette traadte et Skridt frem. Der var noget frygtindgydende ved denne Bevægelse, som ved en Bølge, der rejser sig. Var det mon saaledes at hun engang, for fjorten Aar siden, i Paris havde taget et Skridt frem for at plante det røde Flag på Barrikaden?”
– Karen Blixen, ”Babettes gæstebud”

Babette var ikke blot flygtet fra Paris, hun havde kæmpet på barrikaderne, så hendes strømpefødder dryppede af blod. En kampånd hun bærer med sig igennem fortællingen, og som nu kan ses i den lille udstilling Skjulte scener fra Babettes gæstebud.

Karen, Victor, Wilhelm et Babette

Udstilling i Paris 16. januar – 30. juni 2018

”Hvis Victor Hugo havde kendt Babette – Gæstebuddets Babette – hvis han havde siddet ved hendes bord under belejringen af Paris, hvis han havde kendt til hendes skæbne, mens han selv påbegyndte sin lange kamp for kommunardernes benådning, hvilket digt havde han så ikke beriget Rædselsåret med?” – Gérard Audinet, direktør for Victor Hugo Museet

Karen Blixen Museet og Victor Hugo Museet præsenterer sammen to udstillinger i 2018. Victor Hugos parisiske hjem åbner den 16. januar for et besøg, en hjemkomst, den flygtede Babette vender tilbage til Paris.

Gratis entré
Maison de Victor Hugo
6 place des Vosges
75004 Paris

Litterære og historiske skæbnetråde

Karen Blixens Babette var communard. Blixens far Wilhelm Dinesen befandt sig i Paris i 1871 under Pariserkommunen, og udgav i bogen Paris under Communen sit vidnesbyrd. Nøgternt og nuanceret skildrer han communardernes opstand og deres blodige endeligt.

”..jeg har staaet paa en Barrikade. Jeg har ladet Geværet for mine Mandfolk, mine Arme var sorte, som nu, af Krudtslam. Jeg traadte i Blod, mine Strømpefødder var gennemvædede af det.” – Karen Blixen, ”Babettes gæstebud”

”Babette bliver den flygtning fra Frankrig, som med sin kogekunst bliver integreret i det lille landsbysamfund højt mod Nord. Hun kommer som fra en anden planet, som den fremmede fugl, vandrefalken, slår sig ned og fortæller en historie,” fortæller direktør for Karen Blixen Museet, Catherine Lefebvre.

Længe har den fransk-danske direktør ønsket at forbinde de mange tråde, som forbinder sig mellem Karen, Victor, Wilhelm og Babette. Nu vender Babette for en stund tilbage til det Paris, som hun måtte flygte fra, til den, som tilbød asyl og kæmpede for hendes amnesti, Victor Hugo. Til april gæster Paris 1871 Rungstedlund, så historien om kommunarderne, Wilhelm Dinesens gru og Victor Hugos poesi genklinger ind i fortællingen om ”Babettes gæstebud.”

Foto fra filmen Babettes gæstebud af Gabriel Axel (1987). Fotograf Peter Gabriel

Se mere om udstillingen her

TIDLIGERE UDSTILLINGER

Pressebillede med udstillingstitel

Grafik: Mette Secher

Drømmen om skærsommer. Forlænget frem til den 24. februar 2017

En udstilling om ungdommens overmod, fantasi og forelskelse. En hyldest til Karen Blixens kærlighed til Shakespeare, naturen og kunsten.

Luise Midtgaard 5Luise MidtgaardFotos: Luise Midtgaard

Karen Blixen læste som purung Shakespeare og skrev digte fyldt med natur og ungdommelig længsel. Karen Blixen Museet hylder Karen Blixens kærlighed til Shakespeare, naturen og kunsten med særudstillingen Drømmen om Skærsommer. Blixens digte og hendes illustrationer til Shakespeares komedie En skærsommernatsdrøm vises i en fortryllende og sanselig udstilling, hvor ungdommens overmod, fantasi og forelskelse smelter sammen med Rungstedlunds skønne natur.

Kurt Rodahl Hoppe 4Kurt Rodahl Hoppe 3untitledFotos: Kurt Rodahl Hoppe

Karen Blixens fine streg indfanger En skærsommernatdrøms scener, romantisk og skrøbeligt, som et drømmespind med alfer, forvandlinger og bryllupsfejring. Kærligheden til Shakespeare følger hende livet igennem, og mod slutningen af sit liv siger Karen Blixen ligefrem:
”Jeg kunne ikke have levet uden Shakespeare” – LIFE Magazine, 1959
I 2016 markeres 400 året for Shakespeares død verden over, og museet ønsker at deltage i den internationale markering. Derfor har Karen Blixen Museet indgået et samarbejde med Luna Park Scenekunst, som blixensk vender op og ned på inde og ude.

Grænserne mellem natur og kultur, drøm og virkelighed udviskes og bytter plads. Drømmen om skærsommer vokser både frem indenfor og ude i Rungstedslunds naturskønne park.

Luna Park Scenekunst skaber et sanseligt univers, hvor duftende blomster, poesien og vilde træer vokser frem blandt møbler og loftets bjælker. Et sted kan man høre Suzanne Brøgger læse Blixens digte, alferne driver gæk og Blixens blondegardiner vokser vildt.

Kurt Rodahl Hoppe 5I udstillingen kan børn lave deres egne alfer til et dukketeater. Alferne må man gerne tage med hjem. Foto: Kurt Rodahl Hoppe.

Med Drømmen om Skærsommer ønsker Karen Blixen Museet at skabe en sanselig tilgang til litteraturen og vise en yngre og mere romantisk side af Karen Blixen som poet og tegner.

Kurt Rodahl Hoppe 2Udstillingsteamet: Forrest siddende: Annemari Broggard Clausen, Anne Sofie Tiedemann Dal, og Luna Park Scenekunst v. Luise Midtgaard og Betina Birkjær. Foto: Kurt Rodahl Hoppe.

Udstillingsidé: Annemari Brogaard Clausen & Anne Sofie Tiedemann Dal

Koncept og scenografi: Luna Park Scenekunst – Betina Birkjær og Luise Midtgaard

Tekniker: Kjeld Bundgaard Madsen

Indtaling af Blixens digte: Suzanne Brøgger

Oversættelse af digte: Russell Dees

Lydproduktion: Anders Juhl

Derudover: Forstandidat Peter Friis Møller, Lene Brandt Rasmussen og blomsterdekoratør Helen Olsen.

Grafisk Design: Mette Secher

Vi takker:

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, 15. Juni Fonden, Knud Højgaards Fond, Toyota-Fonden, Bestles Fond – Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat, Civilingeniør Otto Kierulffs Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Jyllnads-Postens Fond, Rosendahl Copenhagen, Hørsholm Kommune, Rungstedgaard og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum.