BUTIK

I museumsbutikken kan alle Karen Blixens bøger købes på en lang række sprog. Derudover sælges bøger om Karen Blixens liv og forfatterskab, postkort, plakater og Blixen film. Endvidere forhandles design, brugskunst, gaveartikler og afrikanske varer fra Kazuri og African Image.

Der er fremstillet postkort og plakater af Karen Blixens egne kunstværker, blandt andet de afrikanske portrætter, næsehornsfuglen og pastellerne.

De populære uglekander er håndlavet af pottemager Erik B. Bendtsen og designet med Karen Blixens egen uglekande som forlæg. Den originale uglekande kan ses i Karen Blixens køkken.

Evalou har designet damaskduge, løbere, servietter og viskestykker i en sart, lys blå og i den smukke lyse, grønne farve, Karen Blixens køkken er malet i. Stoffet bliver vævet i Portugal og mønstret med skildpadder og vagtler er inspireret af menuen fra Babettes Gæstebud.

DONATIONER

Ønsker man at bidrage til varetagelsen af Karen Blixens eftermæle, er man meget velkommen til at donere i Museumsbutikken eller via en online donation. Bidrag på 200 kr. eller derover er med til at sikre, at Museet får et særligt momsfradrag. Ved donationer på 200 kr. eller mere forærer Museet nedenstående billede med en af Karen Blixens livsfilosofiske betragtninger: “Vort liv er et mosaikværk, som skaberen fylder ud stykke for stykke.”

Karen Blixen Museet drives for Rungstedlundfondens midler. Rungstedlundfonden blev stiftet af Karen Blixen i 1958 og har til formål at opretholde et fuglereservat på ejendommen og at sikre, at bygningerne bliver anvendt til et kulturelt formål.

Museumsbutik, Karen Blixen, Tania Blixen, Isak Dinesen

BILLETTER

Billetter til museets særarrangementer købes på www.billetto.dk.

Udvalgte varer fra museumsbutikken kan købes i webshoppen: culturenordic.com