Film. “Blixen og fugleperspektivet”

by

FYRAFTENSVISNING: Onsdag den 20. marts kl. 17-18.30

Vi viser den nye dokumentarfilm “Blixen og fugleperspektivet” (17 min.)

Karen Blixen erklærede ved flere lejligheder, at “naturen betyder mere for mig end litteraturen”. Det var da også sikringen af trækfuglenes kår, hun var særligt optaget af de sidste år af sit liv. Hun frygtede, at trækfuglene et forår skulle komme tilbage fra Afrika til Rungstedlund og finde asfalt og fliser, hvor der før var skovbund.

Derfor stiftede Karen Blixen Rungstedlundfonden i 1958, hvis formål er at opretholde et fuglereservat på hendes 16 ha store ejendom i Rungsted.

Filmen er optaget på Rungstedlund i fuglereservatet. De medvirkende er  tv-vært Sebastian Klein, biolog Vicky Knudsen, ansvarlig for naturplejen på Rungstedlund Peter Friis Møller og direktør på Karen Blixen Museet Catherine Lefebvre. Der indgår også historiske klip med Karen Blixen i naturen.

Efter filmen er museumsdirektør Catherine Lefebvre vært, når instruktør Helle Solvang og Peter Friis Møller taler om Karen Blixens glæde ved naturen og fremsynethed, hvad angår biodiversitet. Der serveres et glas vin.

Billetter à 165 kr. inklusiv entré til hele museet.

Billetter købes på billetto.dk

Café Karen Blixen holder åbent og serverer dagens ret til 95 kr. Bestilling af bord påkrævet, tlf. 45 76 48 56.