Nytårskur med Bente Scavenius

by

NYTÅRSKUR.  Torsdag den 17. januar kl. 17-18.30

Vi indbyder til nytårskur, hvor vi viser den nye dokumentarfilm “Karen Blixen – en fremmed fugl i dansk kunst” (14 min.).

For første gang er Karen Blixens vidunderlige billedkunst i fokus i en film, når kunsthistoriker Bente Scavenius fortæller om den verdensberømte forfatters kærlighed til kunsten. Som ung drømte Karen Blixen om at blive billedkunstner og gik på Kunstakademiet. Mens hun boede i Afrika malede hun en række pragtfulde portrætter.

Efter filmen er museumsdirektør Catherine Lefebvre vært for en samtale mellem filmens instruktør Helle Solvang og kunsthistoriker Bente Scavenius. Der serveres kransekage og cava.

Pris: 165,00 kr. inkl. entré til hele museet.

Billetter købes på billetto.dk

Café Karen Blixen holder åbent og serverer dagens ret til 95 kr. Bestilling af bord påkrævet, tlf. 45 76 48 56.