November, 2019

28Nov19:0020:30NORDISKE DIGTER IKONER - tre stærke kvinder i litteraturen og livet

Detaljer

NORDISKE DIGTER IKONER
– tre stærke kvinder i litteraturen og livet –

Torsdag d. 28. november inviterer Karen Blixen Museet indenfor til et nordisk aftenarrangement, hvor forfatter og kulturjournalist Tore Leifer vil tale med den svenske Selma Lagerlöf-forsker Anna Nordlund, der har beskæftiget sig både med Karen Blixen og Sigrid Undset. Her vil fokus særligt være på de tre stærke forfattere, der hver især levede meget selvstændige og ret atypiske liv, og relevansen af deres forfatterskaber i dag.

Arrangementet er et led af et nordisk samarbejde mellem de tre forfatterhjem Mårbacka, Bjerkebæk og Rungstedlund. De tre forfattere var alle optagede af mytologi, saga, skæbnen, bevarelse og beskrivelse af naturen og landskabet, og af den menneskelige natur. Og forfatterhjemmet bliver i denne sammenhæng, ud over at være en ramme om forfatterne og deres værker, også et vidne om noget af det særligt nordiske ved de ellers meget verdensvendte kvinder, og netop det nordiske ved deres forfatterskaber er også at finde i udstillingen De nordiske norner.

Catharina Gower-Poole fra Karen Blixen Museet vil vise rundt i særudstillingen De nordiske norner der er åben frem til 29. december 2019. Udstillingen på Karen Blixens tørreloft fra 1700tallet, skildrer de tre kvindelige forfattere som skæbnegudinder, der spinder og bestemmer deres karakterers skæbner – binder knuder og klipper over…  Det er iscenesættelsen af Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter, Selma Lagerlöfs Gösta Berlings saga og Karen Blixens “Aben” fra Syv fantastiske fortællinger, og det er scenografen Maja Ravn der står bag udstillingens iscenesættelse på Rungstedlund.

Billetter til arrangementet (125 kr. (årskort 75 kr.) kan også købes på billetto.dk 

Tid

(Torsdag) 19:00 - 20:30

X
X