November, 2019

23Nov11:0013:00Poetisk papir-workshop med Edition Poshette og kalligraf Betty Soldi

Detaljer

Lad tankerne og saksen flyve og lav dine egne poetiske og litterære papirklip med Edition Poshette og den internationalt anerkendte kalligraf Betty Soldi på Rungstedlund.

Bag navnet Edition Poshette finder vi tvillingesøstrene Simone og Helene Bendix, som på denne workshop vil sætte poesien og kreativiteten i spil med Karen Blixens fantastiske fortællinger som omdrejningspunkt.

Til workshoppen i Boganissalen guider og inspirerer Simone, Helene og Betty undervejs med papirklip skabt specielt til Karen Blixens Rungstedlund – hvor julekortet er skrevet med den smukkeste skrift i blæk eller kaffe, og hvor blomster, fugle, træer og Afrikas dyr bliver til guirlander med ranker af papirklippede fuglefjer og kviste som ny og anderledes pynt til årets juletræ.

Kom og oplev en workshop, hvor kreativiteten blomstrer i papir og det skrevne ord får vinger.

Pris 150 kr ( Årskort 100 kr) inkl. materialer samt entré til museet. Køb billet til workshop kl. 11 på billetto.dk

Der er også mulighed for at komme på workshop om eftermiddagen kl. 14. Køb billet på billetto.dk

Begrænset deltagerantal. Workshoppen er for voksne og børn fra 10 år.

Tid

(Lørdag) 11:00 - 13:00

X
X